fredag den 8. november 2013

Den største udfordring

Vi bruger utrolig meget energi på at diskuttere økonomi og konkurrenceevne. En gang  imellem spørger jeg mig selv, om det virkelig er det vigtigste perspektiv på vores fælles samfundsudvikling. Lever vi i en velfærdsstat eller lever vi i en konkurrencestat?  

Den anden dag talte jeg med en god ven og kollega, som er kommet hertil med sin familie fra England. Hun fortalte, hvordan det engelske samfund de seneste tiår er blevet præget af ulighed og dermed af social uro. Hun beskrev hvordan fattigdommen udløser kriminalitet og utryghed.

Min tanke var straks. Er det den form for samfund vi er igang med at skabe med vores fokus på konkurrence og skattelettelser, hvor der bliver endnu større afstand mellem rig og fattig? Er det det vi vil?

Som socialdemokrat tror jeg på, at det er vigtig af sikre et stærkt fællesskab. Ikke for at vi skal være ens, men for at vi kan sikre at mennesker ikke falder til bunds i samfundet uden at få hjælp og støtte.
Et stærkt og trygt fællesskab er afgørende vigtigt for os mennesker. Jeg tror på, at et velfungerende fællesskab er det, der får et samfund til at fungere. Det er det, der sikrer at uligheden ikke bliver for stor. Det er det, der sikrer balancen mellem pligter og rettigheder.

I den seneste halve snes år er vores fællesskab og sociale sikkerhedsnet blevet svagere og svagere og flere mennesker er blev overladt til sig selv.

Vi ser et stigende antal psykisk syge mennesker, der må vente alt for længe for at få hjælp i psykiatrien. Af dem er alt for mange børn og unge.

Vi ser unge med varige indlæringsproblemer, som bliver nægtet den rette støtte til job og uddannelse som loven giver dem krav på.

Vi ser et stigende antal hjemløse. En stigning som desværre udgøres af en helt ny gruppe af unge mennesker der er faldet ud af samfundet og er henvist til at leve på gaden.

Disse meget alvorlige problemer kan vi ikke overlade til den enkelte at løse. Vi kan heller ikke regne med at private organisationer tager sig af det. Det er vigtigt af vi styrker vores fællesskab. For det er kun en fælles samfundsmæssige indsats der kan holde hånden under den generation der er allermest ramt af de seneste års krise.

Derfor er det vigtigt at vi bruger alle kræfter på at sikre et socialt retfærdigt Aarhus.